De fleste foreninger kender den. Arbejdsdagen. Den ligger i kalenderen som en klump dårlig samvittighed: Hækken er vokset ud over stien, ukrudtet står højt mellem fliserne, og tagrenden på klubhuset har ingen kigget i siden november. Hvert forår møder de samme otte trofaste op, mens resten desværre lige havde noget den weekend. Det er ærgerligt, for havedagen kan blive årets hyggeligste ritual. Det kræver bare, at den bliver planlagt som en fest med arbejde i, og ikke som arbejde med lidt kaffe til.
Vælg dagen med omhu, og kald den noget andet
Start med kalenderen. En lørdag sidst i april eller først i maj er ideel. Jorden er til at arbejde med, væksten er i gang, og sommerferien har endnu ikke spredt folk for alle vinde. Tjek, at datoen ikke falder sammen med konfirmationer, byfest eller en landskamp, og meld den ud mindst seks uger i forvejen, så den når ind i familiekalenderne, før weekenderne bliver ædt op.
Og så er der navnet. “Arbejdsdag” lyder som noget, man bliver indkaldt til. “Havedag med fælles grill” lyder som noget, man tager børnene med til. Det er præcis den samme dag, men fremmødet er det ikke. Ord signalerer, om man inviterer eller indkalder, og folk kan høre forskellen.
Gå en runde, og gør opgaverne konkrete
Fjorten dage før går to eller tre stykker en runde om klubhuset med en blok. Skriv opgaverne ned helt konkret. “Ordne bedet” er en dårlig opgave; “luge bedet ved indgangen og lægge ny bark på” er en god. Konkrete opgaver kan vælges til, og de kan gøres færdige. Det er en undervurderet glæde at kunne pege på et bed sidst på eftermiddagen og sige: Det dér var mig.
Del arbejdet op i bidder på en time eller to, og hæng listen op i klubhuset med plads til navne, så folk kan vælge hjemmefra. Nogle elsker at svinge hækkeklipperen, andre vil hellere skure terrassefliser, smøre bænkene med træolie eller stå for kaffen. Der skal være opgaver til alle aldre og til rygge, der har set bedre dage, og ingen skal tvinges op på en stige.
Redskaber: lån, del og sæt tape på skaftet
Foreningen bør selv eje det basale: river, skuffejern, en trillebør, arbejdshandsker i flere størrelser og en god stak haveaffaldssække. Resten låner man af medlemmerne. Bed folk tage egne redskaber med, og læg malertape og en tusch klar ved indgangen, så alle skafter får navn på, inden arbejdet går i gang. Ellers ender tre river i den forkerte carport, og det bøvl gider ingen bruge en majaften på.
Tjek maskinerne ugen før. Der er noget særligt nedslående over en havedag, der åbner med en hækkeklipper uden benzin. Aftal samtidig, hvem der stiller med trailer, og hvem der tager turene på genbrugspladsen. Kørslen med haveaffald er i øvrigt et fint job til dem, der helst vil bidrage siddende.
Sådan får I de nye med
De nye medlemmer er dem, havedagen har mest brug for, og samtidig dem, der har sværest ved at dukke op. De kender ikke koden til redskabsrummet, de ved ikke, hvem formanden er, og de har ikke lyst til at stå alene med en rive mellem mennesker, der har kendt hinanden i tyve år. Personlig invitation slår alt. Et opslag i en facebookgruppe rækker ikke ret langt; en træner eller holdkammerat, der siger “kommer du på lørdag, vi mangler én til bedene”, rækker meget længere.
Sæt derfor nye sammen med erfarne, to og to, og giv makkerparret en opgave med et tydeligt resultat. Sørg også for, at dagen er synlig dér, hvor de nye faktisk kommer. Mange klubber arbejder efterhånden bevidst med modtagelsen, og der findes en god guide til en velkomstskærm der får nye med, hvis I vil gøre noget ved netop den del. Grundtanken holder under alle omstændigheder: Nye skal kunne se, hvad der foregår i klubben, uden at skulle spørge sig frem.
Grillen bagefter er ikke en bonus, den er pointen
Tænd grillen, inden den sidste opgave er færdig. Duften af pølser trækker folk sammen om langbordet på en måde, ingen fællesbesked kan. Dæk op på den terrasse, nogen lige har fejet, lad kassereren give sodavand, og lad snakken løbe. Det er her, dagen betaler sig. Samtalen over grillen mellem folk fra forskellige hold er den slags lim, en forening ikke kan købe sig til.
Tag billeder undervejs, og sørg især for ét af hele det trætte, tilfredse hold ved bordet. I min klub ryger de bedste af dem op på infoskærmen i klubhuset, som kører på KlubKlar og selv henter arrangementer fra medlemssystemet, så næste års havedag dukker op på skærmen af sig selv. Billedet af grillrøgen og de beskidte knæ er den bedste invitation til næste forår, nogen kan lave.
En havedag bliver i øvrigt aldrig bedre end sin afslutning. Sig ordentligt tak, både ved bordet og i ugen efter, og sæt datoen for næste år med det samme, så ritualet slår rod. Når hækken så stritter igen til foråret, står I ikke med en sur pligt, men med en tradition, folk glæder sig til. Og klubhusets have er stille og roligt blevet alles have. Det er den slags, der gør en forening til mere end et medlemsnummer.